Indianeren Solstråle er sjov, festlig og farverig, når hun kommer forbi for at finde en hel masse indianerkrigere, der kan hjælpe hende.

 

Der er nemlig sket noget helt forfærdeligt. Solstråles mor, der er dansker, og hendes far, der er indianerhøvdingen Store Bjørn fra tipi-lejren Totonka, er blevet taget til fange i de slemme rødhuders pruttelejr. Og det er meget slemt, for der lugter helt forfærdeligt, og det er der ingen almindelige indianere, der kan holde ud, så det haster med at få befriet familien.

 

Derfor er Solstråle nu ude for at samle indianerkrigere, der ved tankens kraft kan hjælpe hende med at befri dem. Hun har taget sin fars indianer-høvdingehat på, så hun bedre kan lede de nye indianerkrigere. For at de kan være helt rigtige indianerkrigere, skal de først have krigsmaling i ansigtet og deres egen indianerhat, som de må tage med sig hjem.

 

Da rødhuderne kan mærke, at Solstråle har samlet en masse dygtige, helt ægte indianerkrigere, bliver de bange og befrir hele hendes familie igen. Nej, hvor er hendes mor og far lettede over at slippe ud i den friske luft.

 Solstråle medbringer alle materialer til ansigtsmaling og indianerhat. Ansigtsmaling er udelukkende godkendt professionel teatermakeup, der er A-mærket og kan fjernes med vand.