 |
Fup veninde / Fup kæreste
Skjult kamera live! Udsæt venner og familie for en spøg,
de sent vil glemme. Hyr en fup veninde eller en
fup kæreste til din næste private fest. Det vil med sikkerhed
give venner og familie noget at tale om, længe efter festen er slut!
Festen
Din nye fup veninde eller fup kæreste gør sin entre og vækker
stor opsigt
Festen er i gang – måske er I allerede ved forretten – da
din nye veninde eller kæreste gør sin entre i en påklædning,
der er helt hen i vejret – vovet eller meget grim. Nogle får måske
rejecocktailen galt i halsen, andre fniser. Sikkert er det,
at når du præsenterer din nye veninde/kæreste, X, som du fortæller,
at du har mødt i svømmehallen, så får de noget at snakke
om ved bordene. X falder nemlig ikke i et med tapetet, og hun har
ingen sans for takt og tone!
Aftenen igennem vil X gøre sig uheldigt og pinligt bemærket
Aftenen igennem vil X gøre sig uheldigt og pinligt bemærket
over for dine venner og familie. Måske fortæller hun, at
hun har fem børn med fem forskellige mænd, og når gæsterne spørger
ind til, hvor I har mødt hinanden, indrømmer hun, at det
er i en swingerklub og ikke i svømmehallen. Sådan fortsætter pinlighederne
under spisningen, og det bliver ikke bedre, når gaverne skal pakkes ud…
Gaven
Gaven - ikke for børn og sarte sjæle
X har selvfølgelig en gave med. Hvad er der i den? Måske
er den ikke for børn og sarte sjæle, fx et stykke sexlegetøj.
Måske er det bare en billig potteplante fra Netto. Når den pakkes
op foran venner og familie, bliver det med garanti morsomt
på den pinlige måde. Smilene stivner, eller gæsterne bliver påfaldende
stille.
Pinlig tale og en vigtig afsløring under festen
På et tidspunkt rejser X sig og holder en tale, der er så
pinlig, at alle krummer tæer. Talen afsluttes med, at X
afslører sin identitet, og alle kan få sig en god latter eller ånde lettet
op. Uanset reaktionen går dette festlige indslag sent i
glemmebogen.
Mulighederne for at tage gas på dine venner og familie er
mange og kan planlægges individuelt efter dine ønsker. Det
bliver en anderledes og sjov fest! |
|